Jørgen Haagen Schmith, 18.12.1910-15.10.1944, dansk modstandsmand. Schmith arbejdede hos Citroën i København, deraf dæknavnet Citronen. Som medlem af den første Holger Danske-gruppe fra foråret 1943 deltog han i dens sabotageaktioner kulminerende med sprængningen af Forum i København 24.8.1943. Efter ophold i Sverige indgik han fra december samme år i en reorganiseret gruppe, men gik efterhånden over i arbejdet med de illegale transportruter til Sverige. Han deltog dog fortsat i sabotageaktioner og foretog flere stikkerlikvideringer. Han undgik hårdt såret arrestation 19.9.1944, men blev dræbt i en ildkamp med Gestapo mindre end en måned senere.
Jørgen Haagen Schmith
Faktaboks
Jørgen Haagen Schmith
- Født
- 18. december 1910
- Død
- 15. oktober 1944
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.