Horserødlejren, kompleks af træbarakker i Horserød Hegn i Nordsjælland, opført under 1. Verdenskrig som Røde Kors-lejr til pleje og udveksling af krigsfanger. I mellemkrigstiden blev barakkerne bl.a. benyttet som feriekoloni.

I begyndelsen af besættelsen interneredes tyske politiske flygtninge i lejren, før de udleveredes til tyskerne. Efter Tysklands angreb på Sovjetunionen i 1941 og det deraf følgende ophør af Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt (1939-41)blev den fra august 1941 anvendt af det danske fængselsvæsen som interneringslejr for danske kommunister og andre, der blev fængslet på tysk forlangende. Den tyske besættelsesmagt overtog lejren 29.8.1943, og 2.10.1943 blev de kommunister, det ikke var lykkedes at undslippe, overført til kz-lejren Stutthof. 29.8.1943 tog tyskerne endvidere ca. 150 fremtrædende danskere som gidsler og anbragte dem i Horserødlejren; de blev løsladt i løbet af september og oktober samme år. I oktober 1943 fungerede den også som gennemgangslejr for arresterede jøder. Indtil Frøslevlejrens oprettelse i august 1944 blev ca. 750 arresterede modstandsfolk anbragt i lejren.

Efter besættelsen har lejren under navnet Horserød Statsfængsel været åbent statsfængsel med en afdeling for kvinder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig