• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Helstaten

Oprindelig forfatter CBjø Seneste forfatter Redaktionen

Helstaten, i 1800-t.s danske politik betegnelse for det samlede danske monarki omfattende kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg, men ikke de nordatlantiske bilande eller tropekolonierne. Udtrykket blev politisk aktuelt, da man efter Treårskrigen 1848-51 skulle etablere de forfatningsmæssige rammer for monarkiet og her måtte gå ind på Aftalerne af 1851-52 (se Londontraktater), der forbød en nærmere tilknytning mellem enkelte af monarkiets dele. Helstaten blev proklameret 28.1.1852 ved en kongelig kundgørelse; efter lange og vanskelige politiske forhandlinger udstedte kongen 26.7.1854 en forfatning gældende for monarkiets fællesanliggender med delvis enevældigt præg og følgelig (for kongerigets vedkommende) en betragtelig indskrænkning af Junigrundloven. 2.10.1855 gennemførtes en ny, nu konstitutionel forfatning, Helstatsforfatningen.

Helstatstanken er vigtig både i optakten til og konsekvenserne af krigen 1864. Helstaten er med på oversigten over centrale personer, steder og begreber i krigen 1864.

Helstatsforfatningen blev mødt med stærk kritik både i Danmark og i Holsten. 11.2.1858 erklærede Det Tyske Forbund forfatningen for ugyldig, og 6.11.1858 blev den sat ud af kraft i Holsten og Lauenburg, hvor absolutismen blev genindført. Helstaten var dermed reelt sprængt. Formelt fik den dødsstødet 30.3.1863, da en kongelig kundgørelse proklamerede en særskilt forfatning for Holsten og Lauenburg; adskillelsen blev fuldført ved Forfatningen af 18.11.1863, Novemberforfatningen, der knyttede Slesvig til kongeriget.

Helstatspolitikken stod i tiden 1850-64 over for de nationalliberales krav om et Danmark til Ejderen (se Ejderpolitik). Tilhængerne af Helstaten fandtes i konservative embedsmandskredse og i aristokratiet både i Danmark og i Hertugdømmerne. Efter Danmarks nederlag i Den Anden Slesvigske Krig i 1864 søgte Christian 9. forgæves at fastholde helstatsidéen i form af en personalunion.

Annonce

I historieskrivningen har helstatsbegrebet været knyttet til tidsrummet fra Mageskiftet med Rusland i 1773, da den danske konge, der tillige herskede over Norge indtil 1814, opnåede uindskrænket herredømme over Hertugdømmerne; udtrykket helstatspolitik er almindelig brugt om de kræfter, der over for de øgede nationale spændinger søgte at hævde respekten for monarkiets flernationale sammensætning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: Helstaten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90367