Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harald Petersen

Oprindelig forfatter HKir Seneste forfatter Redaktionen

Harald Petersen, 27.1.1895-2.2.1977, dansk jurist og embedsmand, justitsminister 1940-41. Petersen blev cand.jur. i 1918 og gjorde herefter karriere inden for politiet og anklagemyndigheden. Han blev statsadvokat for København i 1934 og udnævntes efter den tyske besættelse i april 1940 til statsadvokat for "særlige anliggender", et nyt embede, der skulle varetage samarbejdet mellem den tyske besættelsesmagt og det danske politi. Ved regeringsomdannelsen den 8.7.1940 blev han justitsminister. Han støttede udenrigsminister Erik Scavenius' tilpasningsvenlige linje, men bl.a. pga. sin faste optræden over for de danske nazisters demonstrationer pådrog han sig tyskernes uvilje og måtte i juli 1941 gå af. Han var herefter dommer indtil 1965.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kirchhoff: Harald Petersen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141283