Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gunnar Bardenfleth

Oprindelig forfatter Rerup Seneste forfatter Redaktionen

Gunnar Bardenfleth, 1889-1971, dansk embedsmand. Efter en ministeriel løbebane blev Bardenfleth i 1936 Christian 10.s kabinetssekretær. Efter tronskiftet i 1947 fortsatte han i denne stilling hos Frederik 9. indtil 1957 og var således kongens nærmeste rådgiver ved regeringsskifterne i 1950 og 1957. I 1957 blev han direktør for De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg og formand for Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Som kabinetssekretær søgte han at tilpasse kongemagten til samtidens forhold og at opnå et godt forhold til tidens ledende politikere. Han tilstræbte, at kronen var politisk neutral, men ønskede dog i juli 1940 udenrigsminister P. Munchs afgang.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lorenz Rerup: Gunnar Bardenfleth i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44075