Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grethe Bartram

Oprindelig forfatter keuner Seneste forfatter Redaktionen

Grethe Bartram, Maren Margrethe Bartram, f. 23.2.1924, dansk kollaboratør under besættelsen. Til forskel fra langt de fleste stikkere under besættelsen havde Grethe Bartram ingen baggrund i DNSAP eller andre kredse, der sympatiserede med besættelsesmagten. Tværtimod voksede hun op i en familie i Århus, hvor begge forældre var medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti, selv var hun medlem af DKP's børneorganisation. Hun kom ud af skolen som 13-årig og blev fabriksarbejderske. Hun var medvider om illegale kommunistiske aktiviteter fra efteråret 1941, og da det danske politi udlovede en dusør på 1000 kroner for oplysninger, der kunne føre til pågribelsen af gerningsmændene til en sabotagebrand, stillede hun for første gang sin viden til rådighed mod betaling. Ad den vej kom hun i kontakt med tysk politi og senere Gestapo, der satte hende på lønningslisten. Blandt familie og venner optrådte hun fortsat som loyal kommunist og kunne med tiden angive omkring 50 personer, hvoraf otte senere omkom i tyske koncentrationslejre. Først sent blev man klar over hendes dobbeltspil, og hun forsøgtes likvideret, hvilket mislykkedes. Efter krigen blev hun dødsdømt ved kriminalretten i Århus, og dommen blev stadfæstet ved både landsret og højesteret. Alligevel blev hun benådet i 1947, utvivlsomt på grund af sit køn, og i 1956 løsladt, hvorefter hun udvandrede til Sverige.

Selv om Grethe Bartram tilstod alle forhold, er der ingen entydig forklaring på hendes stikkeri. At hun var enlig mor med en ringe indtjening, kan kun i begrænset omfang forklare, at hun angav sine nærmeste for penge. At hun oprindeligt havde henvendt sig til det danske politi, harmonerer også dårligt med kommunisternes syn på politiet og den danske regering på den tid.

Dramatikeren Ann Sofie Oxenvad (f. 1956) forsøgte i 2010 i skuespillet Besættelse, opført på Svalegangen i Århus, at belyse Grethe Bartrams bizarre bidrag til samarbejdspolitikken.

Annonce