• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frøslevlejren

Oprindelig forfatter K-EF Seneste forfatter HaAn

Frøslevlejrens første kommandant, SS-Sturmbannführer Hillgärtner, inspicerer i efteråret 1944 en arbejdskommando af Frøslevfanger, som er i gang med et anlægsarbejde. I baggrunden ses lejrens vaskeriskorsten. Bogstaverne GF på fangedragterne står for Gefangenenlager Frøslev, men fangerne oversatte det hurtigt til Gestapos Fjender.

Frøslevlejrens første kommandant, SS-Sturmbannführer Hillgärtner, inspicerer i efteråret 1944 en arbejdskommando af Frøslevfanger, som er i gang med et anlægsarbejde. I baggrunden ses lejrens vaskeriskorsten. Bogstaverne GF på fangedragterne står for Gefangenenlager Frøslev, men fangerne oversatte det hurtigt til Gestapos Fjender.

Frøslevlejren, tysk interneringslejr (Polizeigefangenenlager) i drift 13.8.1944-5.5.1945 i Frøslev Plantage vest for Padborg tæt ved den dansk-tyske grænse. Lejren blev oprettet i samarbejde mellem den tyske besættelsesmagt og de danske myndigheder for at hente danske fanger fra tyske koncentrationslejre til Danmark og for at muliggøre et tysk løfte om at undlade yderligere deportationer til Tyskland, et løfte, som tyskerne dog ikke holdt, idet omkring 1600 frøslevfanger blev deporteret til Tyskland. Af dem omkom omkring 220. Trods alt antages lejrens eksistens og organisering at have forhindret mange flere fangedeportationer.

Lejren var bygget til at rumme 1500 fanger, men den blev hurtigt overfyldt. Den største belægning var på 5460 fanger i april 1945. I alt passerede ca. 12.000 fanger gennem lejren. Selvom Frøslevlejren var under kommando af SS, var der en dansk lejrledelse, som bl.a. varetog forplejning og sundhedstjeneste.

Efter befrielsen overtog fængselsvæsenet lejren, som blev omdøbt til Fårhuslejren og brugt til internering af danske nazister, deriblandt deres leder, Frits Clausen, og medlemmer af det tyske mindretal i forbindelse med retsopgøret.

Annonce

I 1949 overtog militæret lejren, der da fik navnet Padborglejren. 1968-83 benyttede Civilforsvaret den som kaserne og depot.

Frøslevlejren.

Frøslevlejren.

I 1969 åbnede Frøslevlejrens Museum med lejrens hovedvagttårn og en tidligere fangebarak, som blev drevet af Nationalmuseet. 1989-98 blev museet drevet af en selvejende institution, der også omfattede Dansk Røde Kors Museum, oprettet i 1988.

Efter 1998 blev museet drevet i samarbejde mellem Nationalmuseet (som stadig ejede museumsbygninger og -genstande), Sønderjyllands Amt og Bov Kommune, indtil det i 2007 blev en selvstændig enhed i Nationalmuseet. Lejren og dens øvrige bygninger administreres af Aabenraa Kommune via Den Selvejende Institution Frøslevlejren.

I 1990 åbnedes i en af Frøslevlejrens barakker et FN-museum, der skildrer de danske FN-soldaters virke.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl-Erik Frandsen: Frøslevlejren i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80473