Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Flensborgbevægelsen

Oprindelig forfatter Rerup Seneste forfatter Redaktionen

Flensborgbevægelsen, dansk nationalpolitisk bevægelse, som i januar 1919 skilte sig ud fra den mere nationalistiske Dannevirkebevægelse.

Flensborgbevægelsen forlangte, at de lokale sønderjyske krav blev imødekommet, således at også befolkningen i Flensborg og Mellemslesvig fik lejlighed til at stemme om tilhørsforholdet til Danmark. Ønsket blev imødekommet, men afstemningsresultatet den 14.3.1920 gik de mellemslesvigske danskere imod (se Genforeningen). Herefter ville Flensborgbevægelsen stille Mellemslesvig og Flensborg under international kontrol, for at befolkningen i ro kunne lære Danmark at kende, før en endelig afgørelse blev truffet. Bevægelsens mest fremtrædende talsmand var den konservative historiker Vilhelm la Cour. Flensborgbevægelsen var på sit højdepunkt i 1920 både i Danmark og i Sønderjylland en bred folkebevægelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lorenz Rerup: Flensborgbevægelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76917