Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Husfeldt

Oprindelig forfatter EKje Seneste forfatter Redaktionen

Erik Husfeldt, 20.12.1901-11.11.1984, dansk kirurg og modstandsmand. Husfeldt blev dr.med. i 1932 og professor i 1943. I 1930'erne indførte han kirurgisk behandling af hjerte- og lungesygdomme (thoraxkirurgi) i Danmark. Under besættelsen var han medlem af den københavnske ledelse af modstandsorganisationen Ringen og deltog i redningen af de danske jøder. Husfeldt formidlede i 1943 kontakt mellem militæret og Danmarks Frihedsråd, og i juni 1944 repræsenterede han rådet under forhandlingerne med SOE i Stockholm. Husfeldt blev i april 1945 optaget som medlem af Frihedsrådet og var samme år dansk delegeret ved FN.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Esben Kjeldbæk: Erik Husfeldt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94006