Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

E. Piper

Oprindelig forfatter BJen Seneste forfatter Redaktionen

E. Piper, Emil Georg Piper, 13.1.1856-18.2.1928, dansk politiker og gårdejer. Piper sad i Lyngby Sogneråd 1886-1913 og Københavns Amtsråd 1892-1922. Han var MF for Højre 1898-1901 og 1903-06, men ydede sin største politiske indsats som landstingsmedlem 1906-28. I 1908 blev Piper formand for Højres landstingsgruppe og indtog en moderat holdning under de politiske opgør under og efter 1. Verdenskrig. Han var ledende i Højres reorganisering til Det Konservative Folkeparti og var det nye partis første formand fra 1916 indtil sin død.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Jensen: E. Piper i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142144