Faktaboks

Eduard Reventlow

Eduard Vilhelm Sophus Christian Reventlow

Født
28. november 1883, Christianslund, Randers Amt
Død
26. juli 1963, Tibirke
Titel
greve
Eduard Reventlow i London 1938.

Eduard Reventlow overrækker som ny dansk gesandt i London sine akkreditiver til kong George 6. på Buckingham Palace den 3. februar 1938.

Eduard Reventlow i London 1938.
Af /Ritzau/Scanpix.

Eduard Reventlow var en dansk greve og diplomat, direktør i Udenrigsministeriet 1922-1932. Han afløste Preben Ahlefeldt-Laurvig som gesandt i London fra 1938. Efter den tyske besættelse den 9. april 1940 bevarede han sin post, men brød med København efter regeringens tilslutning til Antikominternpagten i november 1941. Han tilsluttede sig de frie danske, men førte en forsigtig kurs for ikke at belaste de lovlige danske myndigheder. Efter befrielsen i maj 1945 genudnævntes Reventlow til gesandt og fungerede i London indtil 1953, fra 1947 som ambassadør.

Eduard Reventlow udgav i 1956 erindringerne I dansk tjeneste. Han var gennem sin farfar oldebarn af stænderdeputeret Christian Ditlev Reventlow og dermed tipoldebarn af gehejmestatsminister Christian Ditlev F. Reventlow.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig