• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Franske Skole

Oprindelig forfatter ATro Seneste forfatter Redaktionen

Den Franske Skole. Frivillige står klar med bårer ved skolen på Frederiksberg, efter at et Royal Air Force-fly er styrtet ned i skolen den 21.3.1945.

Den Franske Skole. Frivillige står klar med bårer ved skolen på Frederiksberg, efter at et Royal Air Force-fly er styrtet ned i skolen den 21.3.1945.

Den Franske Skole, egl. Jeanne d'Arc-skolen, skole på Frederiksberg Allé 74, tegnet af arkitekt Christian Mandrup-Poulsen (1865-1952) og indviet 1.8.1924. Ved Royal Air Forces angreb på Shellhuset 21.3.1945 blev skolen fejlagtigt bombet. Den franske skole, der blev drevet af Sankt Joseph-søstrene, var en privat betalingsskole med 550 elever, heraf en del udenlandske. Skolen husede kostskole med ca. 40 elever og børnehave, drevet efter Maria Montessoris’ pædagogiske principper.

Annonce

Ved Royal Air Forces angreb strejfede et britisk Mosquito-fly i 1. angrebsbølge en mast nær Ingerslevsgade, hvorefter maskinen styrtede ned i Alleenberg-garagerne på Frederiksberg Allé og brød i brand. Ejendommen Sdr. Boulevard 106 blev ramt af bomber fra denne maskine, hvoraf én detonerede. RAF-besætningen, wing commander Peter Andrew Kleboe og flying officer Reginald John Ward Hall, blev dræbt ved styrtet.

På grund af branden tog flere fly i 2. og 3. bølge fejl af målet og angreb Den Franske Skole i stedet for Shellhuset. Herved blev Maglekildevej bag skolen udraderet, ligesom ejendomme på Henrik Ibsens Vej, Amicisvej og Frederiksberg Gymnasium blev ramt af bomber. Den Franske Skole blev truffet af 4 bomber, herunder brandbomber, hvorved skolen udbrændte totalt.

På skolen omkom i alt 86 børn og 18 voksne; heraf 10 katolske søstre, 4 civile lærerinder, 2 brandfolk og 2 fædre, der løb til hjælp. Det efterfølgende redningsarbejde var præget af kaos, da slukningsarbejdet hindredes af sammenstyrtninger i ruinerne. I skolens kældre lå elever fastklemt, levende og døde mellem hinanden, dels forbrændte, dels skoldede ihjel pga. sprængte rør og slukningsarbejdet. Hipokorpset foretog afspærring af området, og flere deltog i redningsarbejdet.

Branden på Maglekildevej udviklede sig på grund af kraftig blæst særdeles voldsomt og antog karakter af fladebrand, der truede med at sprede sig til Frederiksberg Allé. Ved katastrofen modtog Frederiksberg Brandvæsen assistance fra Københavns Brandvæsen og beredskabskolonner i Roskilde og Gentofte. Foruden tabene på Den Franske Skole blev ca. 900 mennesker i kvarteret hjemløse.

Angrebet 21.3.1945 kostede ca. 250 mennesker livet på samtlige skadesteder.

Katastrofen fik et årelangt efterspil, da bomberamte familier følte sig uretfærdigt behandlet af Frederiksberg Kommune, både hvad angik erstatning og genhusning. Forældrene til omkomne elever kæmpede samtidig for et mindested og følte helt sig overhørte i debatten om, hvad der skulle ske på Den Franske Skoles grund. Først i 1960 blev de sidste erstatningssager afsluttet.

I månederne efter angrebet udspandt sig en heftig kritik af det kaotiske redningsarbejde, hvor både redningstjenester, offentlige myndigheder og privatpersoner gensidigt kritiserede hinanden og søgte at placere ansvaret for mangelfuld ledelse på skadesstedet.

På skolens grund og Maglekildevej opførtes seks ejendomme. Efter en omstridt konkurrence, hvor vindermonumentet af Henry Luckow-Nielsen (1902-92) faldt de berørte forældre for brystet pga. sin voldsomme karakter, rejste Frederiksberg Kommune 1953 i stedet et granitmonument af Max Andersen (1892-1972) efter forældrenes ønske. Mindesmærket viser Søster Edith, der mod himlen skærmer en lille dreng og en lidt ældre pige.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Trommer: Den Franske Skole i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79512