Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dansk-Tysk Forening

Oprindelig forfatter ATro Seneste forfatter Redaktionen

Dansk-Tysk Forening. Fra venstre den tyske politiker Hinrich Lohse, statsminister Th. Stauning, rigsbefuldmægtiget Cecil von Renthe-Fink og foreningens formand, DSBs generaldirektør Peter Knutzen. Foto fra 1941.

Dansk-Tysk Forening. Fra venstre den tyske politiker Hinrich Lohse, statsminister Th. Stauning, rigsbefuldmægtiget Cecil von Renthe-Fink og foreningens formand, DSBs generaldirektør Peter Knutzen. Foto fra 1941.

Dansk-Tysk Forening, stiftet 24. juli 1940 med det formål at "uddybe forståelsen mellem Danmark og Tyskland".

Idéen opstod hos den tyske presseattaché Gustav Meissner og redaktør Svend Aage Lund og blev ført ud i livet af regeringen, der som et udtryk for sin vilje til samarbejde med tyskerne ønskede at skabe et forum for dansk-tyske kontakter uden om det danske nazistparti.

Generaldirektør P. Knutzen blev nødet til at være formand. Foreningen nåede et medlemstal på ca. 1400 og virkede ved foredrag af danskere og tyskere med efterfølgende selskabeligt samvær.

Annonce

Foreningen ophørte med at fungere efter den 29. august 1943.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Trommer: Dansk-Tysk Forening i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61749