Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Commission internationale de surveillance du plébiscite au Slesvig

Oprindelig forfatter Rerup Seneste forfatter Redaktionen

Commission internationale de surveillance du plébiscite au Slesvig, CIS, international kommission, som overvågede folkeafstemningerne i forbindelse med Genforeningen i 1920. CIS blev nedsat i henhold til art. 109 i Versaillestraktaten af 28.6.1919 og bestod af en britisk, en fransk, en norsk og en svensk kommissær samt af en britisk generalsekretær.

Fra den 10. januar til den 16. juni 1920 havde kommissionen fuld suverænitet i de sønderjyske afstemningsområder, som blev rømmet af tyske myndigheder, og efter afstemningerne gjorde den indstilling om den nye dansk-tyske grænse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lorenz Rerup: Commission internationale de surveillance du plébiscite au Slesvig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=58314