Faktaboks

Christian 10.

kong Christian 10., kong Christian X

Christian X

Født
26. september 1870, Charlottenlund Slot
Død
20. april 1947, Amalienborg
Titel
Konge af Danmark

Christian 10. Kongefamilien fotograferet ved tronskiftet i 1912: kong Christian 10., dronning Alexandrine og sønnerne prins Frederik (9.) og prins Knud.

.

Christian 10.s valgsprog: 'Min Gud, mit Land og min Ære'.

.

Christian 10. indledte festlighederne i forbindelse med Genforeningen i 1920 ved at ride over den gamle grænse ved Frederikshøj nord for Christiansfeld. For at opfylde en sønderjysk spådom valgte kongen en hvid hest til ridtet. Kort efter tog han en lille pige op til sig. For deltagerne stod begivenheden i eventyrets glans; Hans Nikolaj Hansen har i sit maleri fra 1921 idealiseret situationen til det glansbilledagtige.

.

Christian 10., dronning Alexandrine og kronprinsen, den senere Frederik 9., modtages på torvet i Tønder 12.7.1920 af den tyske borgmester Oluf P. Olufsen. Ved afstemningen op til Genforeningen havde 77% af byens stemmeberettigede stemt for fortsat at tilhøre Tyskland. Tønder lå dog i den zone, der havde dansk flertal, og byen kom dermed til Danmark.

.

Christian 10. var konge af Danmark fra 1912. Han var søn af Frederik 8. og dronning Louise. Christian blev gift den 26. april 1898 med Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin. De fik sønnerne Frederik 9. og arveprins Knud.

Som den første danske konge tog Christian i 1889 studentereksamen. Den følgende uddannelse var militært domineret og prægede ham, så han opfattede sig som soldat med liv og sjæl. I 1906 blev Christian kronprins og samme år udnævnt til oberst, i 1908 til generalmajor. Ved faderens død d. 15. maj 1912 blev han konge.

I begyndelsen havde Christian 10. ikke let ved at finde sig til rette i den rolle, som den endnu unge parlamentariske statsskik tilmålte ham. I 1914 kunne han ikke acceptere, at et opløsningsudvalg til Landstinget også kunne omfatte de kongevalgte medlemmer, som han opfattede som garanter for den konservative 1866-grundlov, og prøvede forgæves at få dannet et forretningsministerium.

I 1914 hjalp hans stillingtagen regeringen til at gennemføre den af tyskerne krævede mineudlægning, og i 1914-1918 støttede han neutralitetspolitikken. Under Statslånskrisen 1919 stillede kongen sig på folketingsparlamentarismens grund, men hans voksende utilfredshed med regeringens sønderjyske politik fik ham i 1919 til at konspirere mod en afstemningsgrænse.

I 1920 førte et ophedet replikskifte mellem kongen og C.Th. Zahle til regeringens afgang og bragte med Påskekrisen landet på randen af en revolution, indtil kongen lod ministeriet Otto Liebe falde.

Genforeningen med kongens historiske ridt over grænsen ved Kongeåen, festen d. 11. juli 1920 på Dybbøl og de mange rejser, han sammen med dronning Alexandrine foretog i landet, øgede efterhånden kongehusets popularitet, og under 1930'ernes urolige forhold stod kongen fast bag regering og Rigsdag.

D. 9. april 1940 var Christian 10. enig med regeringen Thorvald Stauning i at indstille kampen mod angriberne. Senere på året afviste han den af Højgaardkredsen forlangte, uparlamentariske regering.

Under Besættelsen blev han — bl.a. ved at fortsætte sin daglige ridetur — til et nationalt symbol. Med Telegramkrisen i 1942 kom kongen, formentlig ganske utilsigtet, til at skærpe modsætningsforholdet til besættelsesmagten. Hans død i 1947 udløste ægte landesorg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig