Faktaboks

Christen Berg
Født
18. december 1829
Død
28. november 1891
Christen Berg

Christen Berg.

Christen Berg
Af /Det Kongelige Bibliotek.

Der findes kun få fotografier af Christen Berg, hvorimod Højres satiriske blade hver uge karikerede den store Venstrefører. Her lokker han Viggo Hørup i skikkelse af en hund med en stilling som statsrevisor. Punch 1884.

/Det Kongelige Bibliotek.

Mindestøtten for Christen Berg står på Bovbjergs højeste punkt (bortset fra gravhøjen Hesthøj i baggrunden) få hundrede meter fra havet, nord for fyret. Den er rejst 1902 af Demokratiet på Bergs fødeegn. Foto februar 2010.

.

Christen Berg var en dansk politiker. Han var midterfiguren i bondeliberalismens gennembrud efter 1864. Christen Berg var af bondeæt, født i Fjaltring ved Lemvig. Han blev 1859 lærer fra Ranum Seminarium, underviste ti år i Kolding og siden på Bogø. I 1865 blev han indvalgt i Folketinget og var medlem til sin død. Berg var stærkt påvirket af Grundtvigs tanker, og hans store mål blev folkefriheden i videste betydning. Af forskellige grunde stemte han dog i 1866 for den reviderede grundlov, der indskrænkede den frie valgret, hvilket han siden ofte blev bebrejdet, da Junigrundlovens genindførelse blev Venstres hovedkrav.

Christen Bergs arbejdsevne og hukommelse var legendarisk, og han fremstod som den naturlige leder, da Det Forenede Venstre dannedes i 1870. Som agitator havde han en friskhed og styrke som få andre i dansk politisk historie. Forud for valget i 1872 rejste han mere end 4000 km gennem den danske provins og holdt møder, hvilket medvirkede til, at Venstre vandt flertallet i Folketinget og kunne gøre krav på regeringsmagten.

I de følgende år grundlagde Christen Berg en række dagblade, De Bergske Blade, der blev grundstammen i venstrepressen og talerør for hans kamp for at opnå magten. Christen Bergs lederstatus nåede et højdepunkt i midten af 1870'erne, men han havde ikke samme taktiske sans som Frede Bojsen, der sammen med andre partifæller reagerede mod hans tilbøjelighed til selvrådighed og enetale. Værre var det, at regeringen Estrup var urokkelig over for Christen Bergs stormløb, fordi kongen og administrationen anerkendte Højres fortolkning af Grundlovens bestemmelser. Venstre blev trods flertal i Folketinget sat uden for indflydelse. I 1881-1882 lykkedes det dog for Christen Berg at samle Venstre om den såkaldte "visnepolitik", der gik ud på så vidt muligt at obstruere Estrups politik. Christen Bergs position nåede et nyt højdepunkt i 1882-1884, i 1883 bl.a ved hans valg til formand for Folketinget.

I 1885 lykkedes det imidlertid regeringen at ramme Christen Berg ved en urimelig retssag, der sendte ham seks måneder i fængsel. Dette svækkede ham; han fik sukkersyge og var i sine sidste år uligevægtig og ubehersket i forholdet til partifællerne. Christen Berg var trods sine iøjnefaldende fejl en storslået personlighed. Han bevarede til det sidste sin vældige popularitet blandt vælgerne og er som den første, der gav den danske bondebevægelse ånd og stemme, en høvdingeskikkelse i partiet Venstres historie.

Bovbjerg, nord for fyret, er rejst en mindestele for Christen Berg med hans valgsprog indhugget: "Gaa aldrig paa Accord med Uretten".

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig