Carl Moltke, 2.1.1869-5.9.1935, dansk diplomat, udenrigsminister 1924-26; sønnesøn af C. Moltke. Moltke var officer, men søgte i 1898 ind i udenrigstjenesten og fik her hurtigt betydelige poster. I 1912 blev han gesandt i Berlin, hvorfra han under 1. Verdenskrig holdt tæt kontakt med udenrigsminister Erik Scavenius. I 1924 udnævnte Th. Stauning ham til udenrigsminister i den første socialdemokratiske regering ud fra forestillingen om, at en diplomat burde besidde denne post. Moltke var ikke medlem af Socialdemokratiet og havde forbehold over for partiets sikkerhedspolitik. I sine sidste år deltog han i en række internationale forhandlinger og var medlem af delegationerne ved Folkenes Forbund.