Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.G. Andræ

Oprindelig forfatter GJ Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

C.G. Andræ, Carl Christopher Georg Andræ, 14.10.1812-2.2.1893, dansk politiker og matematiker. I 1825 blev C.G. Andræ optaget på Landkadetakademiet og videreuddannede sig 1830-34 på Den Kongelige Militære Højskole. Hans glimrende matematiske evner medførte, at han fik stipendieophold i Paris 1835-38. Han var 1842-54 lærer ved Den Kongelige Militære Højskole og opnåede 1851 rang af oberstløjtnant, men var kun undtagelsesvis i aktiv tjeneste.

I årene 1853-84, kun afbrudt af perioden som minister, var Andræ direktør for Den Danske Gradmåling og udarbejdede Den danske Gradmaaling (1867-84), som blev banebrydende for geodæsien, videnskaben om udmåling af Jordens overflade.

Andræ blev politisk aktiv som kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49. Han markerede sig fra begyndelsen som en principfast ener, hvis klare, logiske foredrag gjorde indtryk, men sjældent opnåede tilslutning. Han var forkæmper for et etkammersystem, hvortil valgretten skulle baseres på en ret høj skatteindtægt. Alligevel var det Bondevennerne, der fik Andræ valgt til Folketinget i 1849, hvor han blev tingets første formand 1850-52; i 1853-63 og 1866-93 var han valgt til Landstinget og 1864-66 medlem af Rigsdagens Landsting.

Annonce

Efter at have stemt for en mistillidsadresse til ministeriet Ørsted blev Andræ 1854 afskediget fra sin stilling på Den Kongelige Militære Højskole. Da Ørsteds ministerium faldt i december samme år, blev Andræ finansminister i P.G. Bangs ministerium.

Andræ var hovedforfatter til Helstatsforfatningen af 1855, der byggede på etkammersystemet, og af den af ham opfundne forholdstalsvalgmåde (se Andræs metode). Som konseilspræsident 1856-57 og senere forsvarede han 1855-forfatningen. Han advarede mod følgerne af Novemberforfatningen af 1863, men afviste at overtage styret.

Andræ var modstander af folketingsparlamentarismen, som han allerede ved grundlovsrevisionen 1866 forudså måtte blive den endelige følge af tokammersystemet. Trods sin konservatisme kunne C.G. Andræ hverken støtte Estrupsprovisoriepolitik eller Københavns landbefæstning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Grethe Jensen: C.G. Andræ i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37882