Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bondepartiet

Oprindelig forfatter Rerup Seneste forfatter Redaktionen

Bondepartiet, dansk politisk parti 1934-45, dannet af udbrydere fra Venstres folketingsgruppe. Partiet kaldtes først Det Frie Folkeparti, men ændrede navn i 1939. Det nåede sit højdepunkt ved valget i 1935, da det fik fem mandater i Folketinget; i 1939 fik det fire (samt et i Landstinget) og i 1943 kun to mandater. Partiet repræsenterede Landbrugernes Sammenslutning (LS), som under besættelsen etablerede et samarbejde med tyskerne og det danske nazistparti, DNSAP. Partilederen, Valdemar Thomsen, blev efter krigen anklaget for landsskadelig virksomhed, men blev frikendt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lorenz Rerup: Bondepartiet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49445