• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Besættelsen

Oprindelig forfatter UJC Seneste forfatter Redaktionen

Det tyske troppetransportskib Hansestadt Danzig har lagt til ved Langelinie i København, og tyske soldater går i land i de tidlige morgentimer 9. april 1940.

Det tyske troppetransportskib Hansestadt Danzig har lagt til ved Langelinie i København, og tyske soldater går i land i de tidlige morgentimer 9. april 1940.

Besættelsen, den tyske besættelse af Danmark 1940-45 under 2. Verdenskrig. Tyske tropper besatte landet 9.4.1940 næsten uden at møde modstand.

Regeringen og Rigsdagen så sig nødsaget til at samarbejde med besættelsesmagten (se forhandlingspolitikken). Bortset fra et relativt lille antal aktivt tyskervenlige var stemningen i befolkningen som helhed særdeles kølig fra første færd.

Forhandlingspolitikken brød sammen 29.8.1943, den danske flåde sænkede sine skibe, og den tyske værnemagt overtog landets reelle ledelse. En voksende modstandsbevægelse organiseredes af Danmarks Frihedsråd.

Annonce

Fra oktober 1943 arresterede tyskerne danske jøder; mange nåede dog til det neutrale Sverige. Det danske politi arresteredes september 1944.

Budskabet om tyskernes kapitulation kom via BBC 4.5.1945 om aftenen med officiel tysk kapitulation den næste morgen kl. 8:00 til de britiske tropper, på Bornholm dog først 9/5, og dér til de sovjetiske tropper.

Derefter fulgte retsopgøret.

Se også 9. april 1940, Weserübung og Danmark - historie (1940-45).

dkhist-transparent_160x61 (2).gif

Læs mere om Besættelsen:

danmarkshistorien.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulf Jørgen Christensen: Besættelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46431