• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bertel Dahlgaard

Oprindelig forfatter Rerup Seneste forfatter Redaktionen

Bertel Dahlgaard. Tegning af Gustav Østerberg, udateret; Frederiksborgmuseet. I de første 15-20 år efter 2. Verdenskrig kunne der i dansk politik ikke forhandles eller træffes beslutninger om væsentlige sager, uden at Dahlgaard var involveret. Sammen med Jørgen Jørgensen konsoliderede han Det Radikale Venstres centrale placering på den politiske arena. Bertel Dahlgaards lidt vege, sørgmodige ydre dækkede over en fast politisk vilje, og som taktiker havde han kun få ligemænd.

Bertel Dahlgaard. Tegning af Gustav Østerberg, udateret; Frederiksborgmuseet. I de første 15-20 år efter 2. Verdenskrig kunne der i dansk politik ikke forhandles eller træffes beslutninger om væsentlige sager, uden at Dahlgaard var involveret. Sammen med Jørgen Jørgensen konsoliderede han Det Radikale Venstres centrale placering på den politiske arena. Bertel Dahlgaards lidt vege, sørgmodige ydre dækkede over en fast politisk vilje, og som taktiker havde han kun få ligemænd.

Bertel Dahlgaard, 7.11.1887-31.3.1972, dansk politiker. Dahlgaard skulle have overtaget familiens proprietærgård, men blev som 17-årig ramt af polio. Under et ophold på Askov Højskole blev han tilskyndet til at læse økonomi, tog som privatist studentereksamen og blev cand.polit. i 1913. Kort efter blev han ansat i Københavns statistiske kontor, som han ledede fra 1920.

Under sin uddannelse var Dahlgaard blevet radikal, og i 1911 deltog han i Radikal Ungdoms oprettelse. 1920-60 repræsenterede han Skivekredsen i Folketinget for Det Radikale Venstre. I Stauning-Munch-regeringen hørte Dahlgaard som indenrigsminister 1929-40 til velfærdsstatens betydeligste bygmestre og gennemførte en omfattende lovgivning, bl.a. om en fælleskommunal udligningsfond og om økonomisk udligning mellem hovedstadskommunerne.

Bertel Dahlgaard. Indenrigsministeren (tv.) sammen med forsvarsminister Alsing Andersen og finansminister H.P. Hansen. Fotografi fra 1939.

Bertel Dahlgaard. Indenrigsministeren (tv.) sammen med forsvarsminister Alsing Andersen og finansminister H.P. Hansen. Fotografi fra 1939.

Efter 1945 ønskede Dahlgaard og Jørgen Jørgensen, at partiet skulle stå frit i midten af dansk politik for bedst muligt at kunne fremme dets social-liberale idégrundlag. Hans indflydelse over for tidens mindretalsregeringer var stor i disse år, selvom han ikke kunne vinde tilslutning til at fortsætte den danske neutralitetspolitik eller til i 1948 at danne en nordisk forsvarsunion. I 1957 måtte han vælge side og var indtil 1961 økonomiminister i H.C. Hansens og Viggo Kampmanns regeringer. Herved kom partiet reelt til at anerkende dansk medlemskab af NATO. I 1960 medvirkede Dahlgaard i et forsvarsforlig, som for første gang blev stemt igennem af de fire gamle partier i fællesskab. Også i forhandlingerne omkring Enhedskommandoens oprettelse i 1961 viste Dahlgaards taktiske evner sig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lorenz Rerup: Bertel Dahlgaard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60536