Bent Holstein var en dansk lensgreve og politiker. Holstein blev cand.jur. i 1906, arbejdede 1907-1914 i udenrigstjenesten og 1914-1917 på sagførerkontorer; i 1925 overtog han Holsteinborg. Holstein var stærk modstander af ministeriet Zahles "tyskervenlige" neutralitetspolitik og repræsenterede i 1919 Dannevirkebevægelsens synspunkter ved fredskonferencen i Paris. Han var aktiv i kredsen omkring E. With, der bekæmpede regeringen og i 1920 medvirkede til Påskekrisen. Samme år blev han MF for Det Konservative Folkeparti, men ekskluderedes pga. sin modstand mod forsvarsforliget med Venstre i 1922. Holstein var derpå løsgænger og modarbejdede ministeriet Staunings afrustningsforslag og De Radikales udenrigs- og forsvarspolitik. Under indtryk af landbrugskrisen blev han i 1932 MF for Venstre, men gik imod partiet i Kanslergadeforliget. Holstein udtrådte af Venstre i 1934, var medstifter af partiet De Uafhængige, men stillede ikke op ved valget året efter. I stedet nærmede han sig DNSAP og sympatiserede helt frem til 1945 med nazismen. Ved befrielsen blev han interneret af modstandsbevægelsen, men døde kort efter.