Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Børge Thing

Oprindelig forfatter ATro Seneste forfatter Redaktionen

Børge Thing, 18.4.1917-30.6.1971, dansk sabotageleder, oprindeligt blikkenslager. Som kommunist blev Børge Thing under dæknavnet Børge Brandt efter juni 1941 inddraget i illegalt arbejde og blev medlem af sabotageorganisationen BOPA. Fra januar 1944 indtil befrielsen i maj 1945 var han organisationens leder, og de mange vellykkede aktioner skyldtes ikke mindst hans planlægning og ledelse.

Efter befrielsen blev Børge Thing på grund af sine organisatoriske evner udnævnt til kaptajn i hæren, men som kommunist chikaneret ud efter Danmarks tilslutning til NATO 1948-49. I 1958 fulgte han Aksel Larsen over i SF.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Trommer: Børge Thing i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171601