Arrestationsudvalget, udvalg nedsat i 1944 af Danmarks Frihedsråd; det skulle forberede og udarbejde retningslinjer for de arrestationer, der ville finde sted efter besættelsens ophør. Udvalget bestod af Carsten Høeg, der var formand, Frode Jakobsen, Carl Madsen, H.C. Nørup, Viggo Villadsen og fra politiet Sven Holten og H.C. Andersen. Der blev udarbejdet et centralkartotek over ca. 21.000 mennesker, der skulle interneres efter tysk kapitulation.