Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

A.F. Krieger

Oprindelig forfatter HaVam Seneste forfatter Redaktionen

A.F. Krieger kunne tænke tilbage på et konfliktfyldt og hæderkronet liv i dansk politik og åndsliv, da Carl Bloch i 1882 udførte dette portræt. Han var ikke i tvivl om sine skæbnesvangre handlingers rigtighed, men principfastheden ser ikke ud til at have bragt ham megen glæde. Andreas Frederik Kriegers Dagbøger: 1848-1880, udgivet 1920-43 i 9 bind, er et vigtigt kildeskrift, men problematisk, fordi Krieger havde udført en stærk efterredigering med henblik på sit eftermæle.

A.F. Krieger kunne tænke tilbage på et konfliktfyldt og hæderkronet liv i dansk politik og åndsliv, da Carl Bloch i 1882 udførte dette portræt. Han var ikke i tvivl om sine skæbnesvangre handlingers rigtighed, men principfastheden ser ikke ud til at have bragt ham megen glæde. Andreas Frederik Kriegers Dagbøger: 1848-1880, udgivet 1920-43 i 9 bind, er et vigtigt kildeskrift, men problematisk, fordi Krieger havde udført en stærk efterredigering med henblik på sit eftermæle.

A.F. Krieger, Andreas Frederik Krieger, 4.10.1817-27.9.1893, dansk politiker og jurist. Krieger var juraprofessor ved Københavns Universitet 1845-55, departementschef 1855-56 og højesteretsdommer 1860-70. I 1848 valgtes han som nationalliberal til Den Grundlovgivende Rigsforsamling og blev ordfører for Grundlovsudvalget; han var medlem af Folketinget 1849-52, af fællesforfatningens rigsråd 1857-63 og af Landstinget 1863-90, indenrigsminister 1856-58 og i 1859, finansminister 1858-59 og 1872-74 og justitsminister 1870-72. Kriegers hovedindsats som minister var Næringsloven af 1857 og Jernbaneloven samme år, som dog ikke blev ført ud i livet, men indgik i D.G. Monrads store jernbaneordning i 1860.

Stærkt engageret i det slesvigske spørgsmål bidrog Krieger som ordfører ved Novemberforfatningens vedtagelse i 1863 til den udfordrende politik over for de tyske magter, som udløste krigen i 1864. Dette år var han en af Danmarks forhandlere ved Londonkonferencen, og hans stejlhed og fejlskøn var med til at fremkalde konferencens sprængning og tabet af Hertugdømmerne. Krieger viste også manglende konduite som justitsminister i forbindelse med Slaget på Fælleden i 1872. Med årene mindskedes Kriegers politiske betydning i takt med konflikten mellem Estrup og Venstre.

Som juridisk forfatter var Krieger lidet produktiv, men han spillede en stor organisatorisk rolle, bl.a. på nordisk plan. Ligeledes indtog han en central plads i tidens åndsliv, bl.a. som litterær vejleder for Johanne Luise Heiberg. Venskabet med hende var formentlig den ugifte Kriegers nærmeste personlige kontakt de sidste 30 år. For eftertiden står han som en typisk repræsentant for det nationalliberale "professorparti": lærd og skarpsindig, men uden praktisk menneskekundskab og statsmandsevner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Vammen: A.F. Krieger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110985