Alfred Povlsen var en dansk højskoleforstander.
Povlsen var 1884-1927 forstander for Ryslinge Højskole, som han gjorde til et centrum i det grundtvigske Danmark.
Politisk markerede han sig i 1880'erne som energisk modstander af Højre. I 1891 var han initiativtager til oprettelsen af Foreningen for Højskoler og Landbrugsskoler (fra 2000 Folkehøjskolernes Forening i Danmark), hvis formand han var 1891-1916 og 1920-1927.
Fra omkring 1900 var Alfred Povlsen stærkt optaget af forsvarssagen, et engagement, der blev kaldt "Sablen og den bløde Hat", men i 1916 tilsluttede han sig fredssagen og opfordrede højskolerne til at lade nationalfølelsen bøje sig for verdensborgerskabet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.