Aage Højland Christensen

Højland Christensen var involveret i de forhandlinger i november/december 1943, der førte til, at staben underlagde sig Frihedsrådet (den civile modstandsbevægelses ledelse). Det var ham, der skabte kontakten, som muliggjorde det afgørende møde mellem hærchefen, generalløjtnant Ebbe Gørtz og Frode Jakobsen, Frihedsrådets ledende forhandler.

Dermed var grundlaget skabt for Frihedsrådets M-udvalg, der fra januar 1944 havde ansvaret for at opstille en undergrundshær, der kunne stilles under vestallieret kommando under en invasion i Vesteuropa.

Højland Christensen blev repræsentant i M-udvalget for Den lille Generalstab, men blev hurtigt trukket ud igen. Han havde ifølge stabens chef, kaptajn Viggo Hjalf, overskredet sine beføjelser ved at støtte de civile modstandsgruppers ønske om at få tildelt officerer som instruktører.

Den lille Generalstab ønskede ikke at afgive officerer, før grupperne i stabens eget regi var færdigopstillede.

I stedet engagerede Aage Højland Christensen sig i det praktiske arbejde med undergrundshæren og stod for etableringen af militærgrupper i Jylland med i alt op mod 4.000 medlemmer.

Kaptajn Højland Christensen blev set på med en vis skepsis af den militære ledelse pga. sit nære forhold til de civile modstandskredse. Alligevel fik han i oktober 1944 posten som chef for modstandsbevægelsens Region III Syd- og Sønderjylland, som han med stor dygtighed reorganiserede efter flere tyske arrestationsbølger.

Oberstløjtnant Vagn Bennike – Jyllands-lederen, der var Den lille Generalstabs mand – holdt imidlertid kaptajnen under en vis kontrol ved at undlade at tildele ham en radiotelegrafist, så al hans kommunikation med de britiske militære myndigheder måtte gå via Jyllands-ledelsen.

Højland Christensens delvis oppositionelle standpunkter over for de ledende officerer kom ham ikke til skade senere i karrieren. Han sluttede som generalmajor og var ved sin død chef for Vestre Landsdelskommando i Aarhus.

• Besættelsen
• 2. Verdenskrig