• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

up ewig ungedeelt

Oprindelig forfatter CBjø Seneste forfatter Redaktionen

up ewig ungedeelt, (mnty. 'for evigt udelt'), slesvig-holstensk politisk manifest, i 1840'erne omskrevet af sentensen dat se bliuen ewich tosammende ungedeelt 'at de bliver for evigt tilsammen udelte' fra Christian 1.s privilegium til hertugdømmernes ridderskab, udstedt i Ribe 1460. Til gengæld for hyldningen som hertug i Slesvig og Holsten måtte Christian 1. love, at hertugdømmerne skulle forblive udelte. Løftet blev den historisk-statsretlige kerne i 1800-t.s politiske slesvig-holstenisme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: up ewig ungedeelt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177268