• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stamhus

Oprindelig forfatter MBre Seneste forfatter Redaktionen

stamhus, i ældre dansk ret jordegods, hvortil arveretten var båndlagt; godset måtte således hverken deles, bortsælges eller pantsættes. Christian 5.s Danske Lov af 1683 åbnede for oprettelse af stamhuse, men til forskel fra greve- og friherreprivilegierne var der til stamhusbesiddelse ikke knyttet offentligretlige privilegier. Med Grundloven af 1849 bortfaldt retten til at oprette nye stamhuse, len og fideikommisgodser, og med lensafløsningen 1919 ophævedes de helt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Bregnsbo: stamhus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164011