• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skamstøtte

Oprindelig forfatter MBre Seneste forfatter Redaktionen

skamstøtte, monument, der er rejst til advarsel, vanære og foragt. Den kendteste danske er skamstøtten over Corfitz Ulfeldt, som i medfør af forræderidommen i 1663 blev rejst på Ulfeldts Plads i København, det nuværende Gråbrødretorv, hvor Ulfeldt havde en ejendom. Skamstøtten blev renoveret i 1747, borttaget i 1841 og kan i dag ses på Nationalmuseet.

Den danske kunstner Jens Galschiøt har brugt denne skamstøtte som inspiration til at lave sin store internationale skulptur manifestation The Pillar of Shame, der er en 8 meter høj skulptur bestående af snesevis af menneskekroppe. Skulpturerne er opstillet i Hongkong (1997), Mexico (1999) og Brasilien(2000).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Bregnsbo: skamstøtte i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159735