• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

formynderregering

Oprindelig forfatter TSeh Seneste forfatter Redaktionen

formynderregering, formynderstyre, midlertidigt styre, som udøver regeringsmagt på en umyndig monarks vegne. De nærmere omstændigheder ved et formynderstyre er fastlagt i de enkelte monarkiers forfatning, men perioden mellem to regenter har ofte givet anledning til magtkampe. Det svenske formynderstyre 1660-72 for Karl 11. blev fx siden beskyldt for misrøgt af landet og for at have begunstiget adelen. I Danmark var Christian 4. 1588-96 underlagt en formynderregering.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Sehested: formynderregering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78472