• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

den florissante handelsperiode

Oprindelig forfatter OFel Seneste forfatter Redaktionen

Den florissante handelsperiode. I efteråret 1798 malede en kinesisk kunstner kinafareren Henriette under dansk flag på vej op ad Perlefloden til Canton. I virkeligheden illustrerer billedet den florissante periodes brug af det neutrale Dannebrog som bekvemmelighedsflag. Skibet var en hollandsk kinafarer, som gennem den danske storkøbmand Frédéric de Coninck havde fået dansk camouflage for at beskytte den hollandske tehandel mod britiske orlogsskibe og kapere.

Den florissante handelsperiode. I efteråret 1798 malede en kinesisk kunstner kinafareren Henriette under dansk flag på vej op ad Perlefloden til Canton. I virkeligheden illustrerer billedet den florissante periodes brug af det neutrale Dannebrog som bekvemmelighedsflag. Skibet var en hollandsk kinafarer, som gennem den danske storkøbmand Frédéric de Coninck havde fået dansk camouflage for at beskytte den hollandske tehandel mod britiske orlogsskibe og kapere.

den florissante handelsperiode, verdensomspændende højkonjunktur for handel og søfart under dansk flag i sidste halvdel af 1700-t. og frem til krigen med England i 1807; allerede samtiden brugte betegnelsen.

Højkonjunkturen havde et dobbelt grundlag; dels en generel vækst i verdensøkonomien, dels krige. Den økonomiske vækst gjorde, at en arbejdsdeling mellem de enkelte europæiske regioner blev stadig mere udviklet, og velstanden øgede desuden efterspørgslen efter forbrugsvarer fra de oversøiske områder. Krigene mellem de store sømagter gjorde, at der blev skabt et transporttomrum, som neutrale stater som Danmark kunne udnytte. Krigene afbrød ikke handelen. Den fortsatte, men ad andre ruter, gennem andre havne og under andre flag.

Ordet florissant kommer af fransk florissant 'blomstrende', af latin flos 'blomst'.

Kampen mellem England og Frankrig om koloniherredømmet under Syvårskrigen 1756-63 favoriserede derfor handelen og søfarten under det neutrale Dannebrog. Den egentlige højkonjunktur skabtes dog først med Den Amerikanske Frihedskrig 1775-83 og Revolutions- og Napoleonskrigene 1792-1815, hvorunder de hidtil dominerende søfartsnationer blev inddraget. Både Danmark og Norge, Slesvig og Holsten oplevede højkonjunkturen, men for Danmarks vedkommende var den florissante handelsperiode helt overvejende et københavnsk fænomen. Endvidere var den karakteriseret ved, at Danmark ikke selv producerede varer til eksport, og at det var meget begrænset, hvad det danske hjemmemarked kunne aftage af de vældige varemængder, der lossedes i København. Den florissante handel fremstod næsten udelukkende som import af varer, der fra København blev reeksporteret, samt som international fragtfart. Aktiviteten var størst i de nære operationsområder, dvs. i de europæiske farvande og i Middelhavet, men fortjenesten var større i farten til og fra Vestindien, hvor de danske kolonier tjente som neutrale sluser for de krigsførendes handel. De største formuer blev tjent i farten på Asien, hvor skibene også kunne gøre brug af de danske kolonier i Indien.

Annonce

Den danske regering udnyttede helt bevidst neutraliteten til at fremme en vækst i dansk søfart og handel både for at opnå en kortsigtet gevinst og i forventning om at kunne fastholde nogle af de vundne markedsandele, når der blev fred. Ofte var der tale om en meget vidtgående neutralitetsudnyttelse. Danske købmænd og redere solgte skibspapirer og ladningsmanifester, der lød på danske stråmænd, til de krigsførende; meget af tonnageudvidelsen skyldtes således, at handelsskibe fra de krigsførende lande på ruter, hvor de ikke kunne sejle og handle under eget flag, på denne måde lod sig "neutralisere". Den danske regering kendte til, at Dannebrog blev brugt som bekvemmelighedsflag, men den var villig til at gå endog meget langt både diplomatisk og politisk for at fremme væksten og indtjeningen; sådan gjorde alle neutrale søfartsnationer. I en række tilfælde konvojerede danske orlogsskibe endog fartøjer, der nok flagede dansk, men som var kendt som tilhørende de krigsførende.

På kort sigt var følgerne af den florissante handelsperiode en umiddelbar velstand. Salgsværdien alene af ladningerne fra Asien 1772-1807 svarede til kongeriget Danmarks statsindtægter i samme tidsrum. De vældige pakhuse og købmandspalæerne står endnu som minde om perioden, og rytterstatuen af Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads var en gave fra Asiatisk Kompagnis aktionærer til kongen. Men der gik også en lige linje fra sammenstødene mellem de danske konvojer og de engelske orlogsskibe frem til krigen i 1801 og nederlaget i Slaget på Reden den 2. april, der tvang Danmark til at indstille sin mest vidtgående neutralitetsudnyttelse.

I det lange perspektiv skabte den florissante handelsperiode en erhvervsmæssig professionalisering og en øget international orientering, ligesom velstanden gav det københavnske borgerskab øget selvfølelse og gjorde det til en politisk magtfaktor.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Feldbæk: den florissante handelsperiode i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77119