Alle dele af riget, dvs. både Danmark og Norge, Slesvig og Holsten, oplevede højkonjunkturen, men for Danmarks vedkommende var den florissante handelsperiode helt overvejende et københavnsk fænomen. Endvidere var den karakteriseret ved, at Danmark ikke selv producerede varer til eksport, og at det var meget begrænset, hvad det danske hjemmemarked kunne aftage af de vældige varemængder, der lossedes i København. Den florissante handels grundlag var derfor næsten udelukkende import af varer, der fra København blev reeksporteret, samt international fragtfart.
Aktiviteten var størst i de nære operationsområder, dvs. i de europæiske farvande og i Middelhavet, men fortjenesten var større i farten til og fra Vestindien, hvor de danske kolonier tjente som neutrale støttepunkter for de krigsførendes handel. De største formuer blev tjent i farten på Asien, hvor skibene også kunne gøre brug af de danske handelstationer i Indien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.