Den florissante handelsperiode. I efteråret 1798 malede en kinesisk kunstner kinafareren Henriette under dansk flag på vej op ad Perlefloden til Canton. I virkeligheden illustrerer billedet den florissante periodes brug af det neutrale Dannebrog som bekvemmelighedsflag. Skibet var en hollandsk kinafarer, som gennem den danske storkøbmand Frédéric de Coninck havde fået dansk camouflage for at beskytte den hollandske tehandel mod britiske orlogsskibe og kapere.

.

Den florissante handelsperiode er betegnelsen på en højkonjunktur for handel og søfart under dansk flag i sidste halvdel af 1700-tallet og frem til krigen med England i 1807. Allerede samtiden brugte betegnelsen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet florissant kommer af fransk florissant 'blomstrende', af latin flos 'blomst'.

Højkonjukturen

Højkonjunkturen havde et dobbelt grundlag: Dels en generel vækst i verdensøkonomien, dels europæiske storkrige, der også omfattede kolonierne og dermed den oversøiske handel. Den økonomiske vækst gjorde, at en arbejdsdeling mellem de enkelte europæiske regioner blev stadig mere udviklet, og velstanden øgede desuden efterspørgslen efter forbrugsvarer fra de oversøiske områder. Krigene mellem de store sømagter (Holland, England, Frankrig) skabte et behov for søtransport, som neutrale stater som Danmark kunne udnytte. Krigene afbrød nemlig ikke handelen. Den fortsatte, men ad andre ruter, gennem andre havne og under andre flag.

Kampen mellem England og Frankrig om koloniherredømmet under Syvårskrigen 1756-1763 favoriserede derfor handelen og søfarten under det neutrale Dannebrog. Den egentlige højkonjunktur skabtes dog først med Den Amerikanske Frihedskrig 1775-1783 og Revolutions- og Napoleonskrigene 1792-1815, hvorunder de hidtil dominerende søfartsnationer blev inddraget.

Et københavnsk fænomen

Alle dele af riget, dvs. både Danmark og Norge, Slesvig og Holsten, oplevede højkonjunkturen, men for Danmarks vedkommende var den florissante handelsperiode helt overvejende et københavnsk fænomen. Endvidere var den karakteriseret ved, at Danmark ikke selv producerede varer til eksport, og at det var meget begrænset, hvad det danske hjemmemarked kunne aftage af de vældige varemængder, der lossedes i København. Den florissante handels grundlag var derfor næsten udelukkende import af varer, der fra København blev reeksporteret, samt international fragtfart.

Aktiviteten var størst i de nære operationsområder, dvs. i de europæiske farvande og i Middelhavet, men fortjenesten var større i farten til og fra Vestindien, hvor de danske kolonier tjente som neutrale støttepunkter for de krigsførendes handel. De største formuer blev tjent i farten på Asien, hvor skibene også kunne gøre brug af de danske handelstationer i Indien.

Neutralitetspolitikken

Den danske regering udnyttede helt bevidst neutraliteten til at fremme en vækst i dansk søfart og handel. Formålet var både at opnå en kortsigtet gevinst og en forventning om at kunne fastholde nogle af de vundne markedsandele, når der blev fred.

Ofte var der tale om en meget vidtgående neutralitetsudnyttelse, idet danske købmænd og redere solgte skibspapirer og ladningsmanifester med navne på danske stråmænd til de krigsførende. Meget af tonnageudvidelsen skyldtes således ikke en vækst i den danske handelsflåde, men at handelsskibe fra de krigsførende lande på denne måde lod sig "neutralisere" for at kunne sejle og handle på ruter, hvor det ikke var muligt under eget flag.

Den danske regering kendte til, at Dannebrog blev brugt som bekvemmelighedsflag, men den var villig til at gå endog meget langt både diplomatisk og politisk for at fremme væksten og indtjeningen. Sådan gjorde alle neutrale søfartsnationer. I en række tilfælde konvojerede danske orlogsskibe endog fartøjer, der nok sejlede under det neutrale danske flag, men hvis ejere var kendt som tilhørende de krigsførende parter.

Afslutningen

På kort sigt var følgerne af den florissante handelsperiode en umiddelbar velstand. Alene salgsværdien af ladningerne fra Asien 1772-1807 svarede til kongeriget Danmarks statsindtægter i samme tidsrum. De vældige pakhuse og købmandspalæerne i København står endnu som minde om perioden, og rytterstatuen af Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads var en gave fra Asiatisk Kompagnis aktionærer til kongen. Men den statsligt sanktionerede udnyttelse af neutralitetspolitikken provokerede også sømagterne. Der går derfor også en lige linje fra sammenstødene mellem de danske konvojer og de engelske orlogsskibe frem til den engelske flådeoperation Slaget på Reden den 2. april 1801. Nederlaget tvang Danmark til at indstille sin mest vidtgående neutralitetsudnyttelse.

I det lange perspektiv skabte den florissante handelsperiode en erhvervsmæssig professionalisering og en øget international orientering. Velstanden var også med til at give det københavnske borgerskab øget selvfølelse og gjorde det til en politisk magtfaktor.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig