• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bavn

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter KBcke

bavn, brændestabel, der antændtes i krigstilfælde eller i lignende faresituationer for at give melding herom. Da bavnen som oftest var anbragt på et højereliggende sted, en bavnehøj, kunne den ses viden om.

Signalering med bavne kendes fra middelalderen og blev i Danmark brugt frem til 1800-t., bl.a. i krigen 1848-50. Ordet, der kun i Danmark og Skåne er brugt med denne betydning, indgår i en række stednavne, fx i Agri Bavnehøj, Frøbjerg Bavnehøj og Ejer Bavnehøj.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: bavn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44866