Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wolfgang von Utenhof

Oprindelig forfatter Venge Seneste forfatter Redaktionen

Wolfgang von Utenhof, ca. 1495-1542, kansler under Frederik 1. og Christian 3. Født i Sachsen kom Utenhof til hoffet på Gottorp som tugtemester for hertug Christian (3.), men udnævntes 1523 til kansler og forsvarede i de følgende år ved et energisk diplomati det gottorpske dynasti mod Christian 2.s tilhængere. Han blev forlenet med Hindsgavl og ejede selv Vamdrupgård ved Kongeåen. I en krønike fyldt med bidske udfald mod lübeckerne og den holstenske højadel har han skildret det historiske forløb, da Frederik 1. stødte Christian 2. fra tronen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Venge: Wolfgang von Utenhof i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177725