Faktaboks

Wilhelm Beseler

Wilhelm Hartvig Beseler

Født
2. marts 1806
Død
2. september 1884

Wilhelm Hartvig Beseler.

.

Wilhelm Beseler var en slesvig-holstensk politiker. I 1828 slog Beseler sig ned i byen Slesvig som advokat og sluttede sig i 1830 til Uwe Jens Lornsens liberale slesvig-holstenske bevægelse. Som stænderdeputeret for Tønder 1841-1848 blev han en af bevægelsens mest fremtrædende ledere.

Beseler bidrog til at gøre Slesvig-Holstens sag populær i Tyskland og foranledigede i 1846 en protest mod regeringens Åbne Brev, hvori den fastholdt helstaten. I 1848 blev Beseler præsident for den slesvig-holstenske provisoriske regering og medlem af den tyske nationalforsamling i Frankfurt, der valgte ham til næstformand.

I 1849-1851 var Beseler sammen med grev Friedrich Reventlow (1797-1878) den tyske centralmagts statholder i hertugdømmerne. Efter det slesvig-holstenske nederlag udvistes Beseler i 1851 fra det danske monarki.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig