• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Villum (Willem) Lange

Oprindelig forfatter JTho Seneste forfatter Redaktionen

Villum (Willem) Lange, 1624-1682, dansk professor. Lange blev efter universitetsstudier i bl.a. England og Frankrig professor i matematik ved Københavns Universitet 1650. Ved enevældens indførelse i 1660 deltog han som repræsentant for universitetet i stænderudvalget, der arbejdede med en ny forfatning. Han fik siden embede i Højesteret og var fra 1661 landsdommer i Jylland. I 1680 blev Lange kancelliråd og genoptog undervisningen ved universitetet. Lange skrev flere værker om matematik og astronomi, og politisk var han optaget af borgerstandens fremme.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Thomassen: Villum (Willem) Lange i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114426