• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Statsomvæltningen 1660

Oprindelig forfatter KJVJ Seneste forfatter Redaktionen

Statsomvæltningen 1660. Wolfgang Heimbachs maleri Arvehyldningen 1660 foran Københavns Slot er et af Danmarkshistoriens mere bemærkelsesværdige billeder. Det blev malet til Frederik 3. i 1666, dvs. efter at enevælden var blevet indført og konsolideret med Enevoldsarveregeringsakten i 1661 og Kongeloven i 1665. Den billedlige iscenesættelse af denne gennemgribende omstrukturering af statsmagten kom til at bestå af dette 1,28 m×2,31 m store maleri. Frederik 3. ønskede givetvis at udbrede den forestilling, at den enevældige styreform og ikke kun arvekongedømmet allerede var blevet indført af stænderne på mødet i 1660. På den måde underspillede kongen sin rolle som drivkraft i enevældens indførelse efter Arvehyldningen; Heimbachs billede understøtter illusionen fint, ikke alene ved at det er Arvehyldningen, som skildres, men også ved at anbringe folket og ikke kongen som det dominerende i billedfladen. I maleriets nederste venstre hjørne ses Heimbach selv, der stolt præsenterer sit stykke fint underspillede kongelige propaganda.

Statsomvæltningen 1660. Wolfgang Heimbachs maleri Arvehyldningen 1660 foran Københavns Slot er et af Danmarkshistoriens mere bemærkelsesværdige billeder. Det blev malet til Frederik 3. i 1666, dvs. efter at enevælden var blevet indført og konsolideret med Enevoldsarveregeringsakten i 1661 og Kongeloven i 1665. Den billedlige iscenesættelse af denne gennemgribende omstrukturering af statsmagten kom til at bestå af dette 1,28 m×2,31 m store maleri. Frederik 3. ønskede givetvis at udbrede den forestilling, at den enevældige styreform og ikke kun arvekongedømmet allerede var blevet indført af stænderne på mødet i 1660. På den måde underspillede kongen sin rolle som drivkraft i enevældens indførelse efter Arvehyldningen; Heimbachs billede understøtter illusionen fint, ikke alene ved at det er Arvehyldningen, som skildres, men også ved at anbringe folket og ikke kongen som det dominerende i billedfladen. I maleriets nederste venstre hjørne ses Heimbach selv, der stolt præsenterer sit stykke fint underspillede kongelige propaganda.

Statsomvæltningen 1660, på dansk grund overgangen fra valgkongedømme i forening med adeligt rigsrådsstyre til arveligt monarki med enevældig styreform, der bestod indtil 1848-49.

Statsomvæltningen var det umiddelbare resultat af en akut politisk krise, der var fremkaldt af Karl Gustav-krigene 1657-60, men også kulmination på en århundredgammel rivalisering mellem kongemagt og adelsmagt, hvorunder magtbalancen tippede over snart til den ene, snart til den anden side. Systemskiftet 1660 afgjorde definitivt denne magtkamp til kongemagtens fordel.

Udgangspunkt for Statsomvæltningen var et stændermøde i København, som Frederik 3. havde indkaldt til den 8. september 1660. Formålet var ved besparelser og skatteforhøjelser at finde en løsning på Danmarks fortvivlede finanssituation efter krigene. På initiativ af en alliance mellem gejstligheden og borgerstanden, anført af Sjællands biskop, Hans Svane, og Københavns borgmester, Hans Nansen, blev finansspørgsmålet imidlertid snart trængt i baggrunden til fordel for en debat om selve rigets forfatning.

Annonce

Arvehyldningen i København den 18. oktober 1660. Maleriet viser scenen set fra Bremerholm; tv. den baldakinoverdækkede tribune, hvor Frederik 3. sidder. Fra himlen udgår lysstråler, der rammer tribunen og forlener begivenheden med et guddommeligt skær. Den danske maler Michael van Haven (1625-79) har stærkt betonet den store folkeskare, der hylder den enevældige konge. Maleriet er sammen med fremstillinger af Frederik 3.s salvning og kroning malet til Rosenborg Slot.

Arvehyldningen i København den 18. oktober 1660. Maleriet viser scenen set fra Bremerholm; tv. den baldakinoverdækkede tribune, hvor Frederik 3. sidder. Fra himlen udgår lysstråler, der rammer tribunen og forlener begivenheden med et guddommeligt skær. Den danske maler Michael van Haven (1625-79) har stærkt betonet den store folkeskare, der hylder den enevældige konge. Maleriet er sammen med fremstillinger af Frederik 3.s salvning og kroning malet til Rosenborg Slot.

Med det formål at beskære adelens privilegier fremsatte de uadelige stænder den 8. oktober 1660 et forslag om at gøre monarkiet arveligt. Efter nogen tøven tilsluttede kongen sig to dage senere tanken, samtidig med at han lagde militært pres på adelens repræsentanter i hovedstaden.

Den 13. oktober bøjede disse sig og tiltrådte forslaget, som samtidig løste kongen fra alle håndfæstningsmæssige forpligtelser. Som et synligt udtryk for Frederik 3.s nyvundne stilling gennemførtes der den 18. oktober en formel arvehyldning foran Københavns Slot, hvorunder repræsentanter for alle stænder aflagde troskabsed til den nye arvekonge.

Frederik 3. og hans kreds af rådgivere benyttede de følgende måneder til at supplere den nye arvelige status med kongelig enevælde. Dette blev klart, da kongen den 10. januar 1661 udstedte Enevoldsarveregeringsakten, som overdrog kongen al magt.

Dette aktstykke, der kan betegnes som enevældens fødselsattest, blev i vinterens løb underskrevet af repræsentanter for samtlige stænder. Systemskiftet var dermed en kendsgerning, selvom enevældens grundlov, Kongeloven, først forelå den 14. november 1665.

Statsomvæltningen 1660 markerede afslutningen på adelsvældets tidsalder, men blev samtidig indledningen til en hektisk politisk-administrativ reformperiode, der i løbet af nogle årtier forvandlede Danmark til en moderne, centraliseret stat efter europæisk mønster.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud J.V. Jespersen: Statsomvæltningen 1660 i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164355