• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Speyertraktaten

Oprindelig forfatter Selch Seneste forfatter Redaktionen

Speyertraktaten, aftale, der blev indgået 1544 ved Rigsdagen i Speyer imellem kejser Karl 5.og rigsstænderne, heriblandt moderate protestanter uden for Det Schmalkaldiske Forbund. Ved bl.a. at love en snarlig indkaldelse til et kirkemøde opnåede kejseren, at de moderate protestanter ville støtte ham eller være neutrale i krigen mod Frankrig. Derved drev han en kile ind mellem de protestantiske grupper, der blev mærkbart svækket. For den danske konge, Christian 3., betød traktaten, at kejsermagten opgav sin støtte til Christian 2.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Selch Jensen: Speyertraktaten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163180