• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sophie Magdalene

Oprindelig forfatter MBre Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Sophie Magdalene, 28.11.1700-27.5.1770, dronning af Danmark, datter af markgreven af Brandenburg-Kulmbach; hun ægtede i 1721 Christian (6.), og i ægteskabet fødtes den senere Frederik 5.

Det alvorstunge, ærekære og pietistiske par levede afsondret fra undersåtterne og søgte at hævde deres ophøjede position gennem omfattende ny- og ombygning af slotte, bl.a. Christiansborg, Eremitageslottet, Hirschholm Slot, Jægersborg og Prinsens Palæ.

Det bidrog ikke til Sophie Magdalenes popularitet, at flere af hendes tyske slægtninge fik ophold i Danmark. Som enkedronning lod hun landboreformer gennemføre på sit gods i Hørsholm.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Bregnsbo: Sophie Magdalene i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=233892