Slaget på Reden. C.A. Lorentzens maleri af den afsluttende fase af slaget, udført 1801. Frederiksborgmuseet.

.

Slaget på Reden var et søslag, der fandt sted skærtorsdag den 2. april 1801 mellem en britisk flådeenhed, kommanderet af lord Nelson, og en dansk defensionslinje under kommandør Olfert Fischer i Kongedybet ud for København. Søslaget var en del af Englænderkrigene.

Slagets baggrund

En stærk britisk flåde under kommando af sir Hyde Parker og med Nelson som næstkommanderende havde ordre til enten at tvinge Danmark til at udtræde af Det Væbnede Neutralitetsforbund eller at bemægtige sig eller ødelægge den danske flåde, hvorefter den britiske flåde skulle fortsætte ind i Østersøen og tvinge Rusland og Sverige til ligeledes at udtræde af forbundet.

Den storpolitiske baggrund var den netop indgåede alliance mellem Rusland og Frankrig, der truede med at gøre Storbritannien til Revolutions- og Napoleonskrigenes taber.

Den britiske strategi var at angribe forbundets medlemmer et for et. Den valgte taktik var at lade Nelson ødelægge den danske defensionslinje af blokskibe og artillerifartøjer i Kongedybet, hvorfra den operationelle danske flåde i Flaadens Leje, anlæggene på Nyholm og Gammelholm og det meste af København kunne bombarderes.

Slagets forløb

Defensionslinjen var på plads den 2. april og bemandet i overensstemmelse med den improviserede forsvarsplan af 29. december 1800, men besætningerne var uden træning. Nelson angreb kl. 10.30 med veltrænede besætninger og en artillerioverlegenhed på 50% samt fordelen af at operere med en bevægelig styrke mod fast forankrede fartøjer. At de sydligste danske blokskibe kunne holde stand i godt 4,5 time, var derfor en bedrift.

Men en dansk sejr endte kampen ikke med. Omkring kl. 15 var defensionslinjen reelt nedkæmpet, og englænderne var på plads i Kongedybet rede til at indlede et bombardement, som man fra dansk side var ude af stand til at afværge. I den situation valgte kronprins Frederik (6.) at indlede forhandlinger, som førte til, at Danmark suspenderede sit medlemskab af Neutralitetsforbundet og indstillede sin igangværende flådeudrustning.

Blandt slagets mindeværdige bedrifter kan særlig fremhæves den blot 17 år gamle løjtnantPeter Willemoes indsats som chef for defensionsprammen Flaadebatteri Nr. 1, der holdt stand i flere timers direkte kamp med Nelsons flagskib Elephant.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig