• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Slaget på Reden

Oprindelig forfatter OFel Seneste forfatter Redaktionen

Slaget på Reden. C.A. Lorentzens maleri af den afsluttende fase af slaget, udført 1801. Frederiksborgmuseet.

Slaget på Reden. C.A. Lorentzens maleri af den afsluttende fase af slaget, udført 1801. Frederiksborgmuseet.

Slaget på Reden, slag skærtorsdag 2.4.1801 mellem en britisk flådeenhed, kommanderet af lord Nelson, og en dansk defensionslinje under kommandør Olfert Fischer i Kongedybet ud for København; slaget var en del af Englænderkrigene.

En stærk britisk flåde under kommando af sir Hyde Parker og med Nelson som næstkommanderende havde ordre til enten at tvinge Danmark til at udtræde af Det Væbnede Neutralitetsforbund eller at bemægtige sig eller ødelægge den danske flåde, hvorefter den britiske flåde skulle fortsætte ind i Østersøen og tvinge Rusland og Sverige til ligeledes at udtræde af forbundet.

Den storpolitiske baggrund var den netop indgåede alliance mellem Rusland og Frankrig, der truede med at gøre Storbritannien til Revolutions- og Napoleonskrigenes taber.

Annonce

Den britiske strategi var at angribe forbundets medlemmer et for et. Den valgte taktik var at lade Nelson ødelægge den danske defensionslinje af blokskibe og artillerifartøjer i Kongedybet, hvorfra den operationelle danske flåde i Flaadens Leje, anlæggene på Nyholm og Gammelholm og det meste af København kunne bombarderes.

Defensionslinjen var på plads 2/4 og bemandet i overensstemmelse med den improviserede forsvarsplan af 29.12.1800, men besætningerne var uden træning. Nelson angreb kl. 10.30 med veltrænede besætninger og en artillerioverlegenhed på 50% samt fordelen af at operere med en bevægelig styrke mod fast forankrede fartøjer. At de sydligste danske blokskibe kunne holde stand i godt 41/2 time, var derfor en bedrift.

dkhist-transparent_160x61 (2).gif

Læs mere om Slaget på Reden:

danmarkshistorien.dk

Men en dansk sejr endte kampen ikke med. Omkring kl. 15 var defensionslinjen reelt nedkæmpet, og englænderne var på plads i Kongedybet rede til at indlede et bombardement, som man fra dansk side var ude af stand til at afværge. I den situation valgte kronprins Frederik (6.) at indlede forhandlinger, som førte til, at Danmark suspenderede sit medlemskab af Neutralitetsforbundet og indstillede sin igangværende flådeudrustning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Feldbæk: Slaget på Reden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160910