• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Roskildefreden

Oprindelig forfatter GELi Seneste forfatter Redaktionen

Roskildefreden, fredsslutning den 26. februar 1658 i forbindelse med den første af Karl Gustav-krigene. Traktaten var næsten enslydende med præliminærfreden i Høje Taastrup af 18. februar s.å. Danmark afstod til Sverige alle lande øst for Øresund, dvs. Skåne med Bornholm, Halland og Blekinge. Øen Ven i Øresund blev også afstået, selvom den fra gammel tid hørte under Sjælland. Norge afstod Bohus og Trondheim Len. 2000 ryttere skulle overdrages til den svenske hær, som fik lov at blive i Danmark til den 2. maj. Samme dato blev sat som frist for at opnå et forlig mellem Danmark og Sveriges allierede, hertugen af Holsten-Gottorp. Danmark skulle respektere de donationer af gods, som kongen af Sverige havde gjort i landet, og give Corfitz Ulfeldt hans besiddelser tilbage. Endelig søgte traktaten at forpligte Danmark-Norge til at samarbejde med Sverige om at holde fremmede fjendtlige flåder ude af Østersøen. Utinam nescirem litteras 'Gid jeg ikke kunne skrive' skal Joachim Gersdorff, den danske delegationsleder, have citeret ved underskrivelsen.

Roskildefreden varede kun til august, men flere af dens vigtigste bestemmelser blev bekræftet ved Freden i København 1660.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunner E. Lind: Roskildefreden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152723