• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul von Klingenberg

Oprindelig forfatter JTho Seneste forfatter Redaktionen

Poul von Klingenberg.  Danmarks første generalpostmester. Maleri fra 1660'erne af Karel van Mander.

Poul von Klingenberg. Danmarks første generalpostmester. Maleri fra 1660'erne af Karel van Mander.

Poul von Klingenberg, 18.10.1615-1690, dansk købmand og generalpostmester. Klingenberg var født i Hamburg, men flyttede til Danmark, hvor han blev en af kronens store kreditorer. For sine fordringer modtog han af kongen adskillige godser, som han supplerede med egne køb. Som generalpostmester 1653-85 effektiviserede han postvæsenet. Klingenberg var flere gange udsendt som dansk gesandt, bl.a. ved fredsslutningen i Breda 1667; han blev adlet i 1669. Efter Den Skånske Krig 1675-79 gennemgik en kommission Klingenbergs regnskaber, og som følge heraf mistede han det meste af sin ejendom.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Thomassen: Poul von Klingenberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107103