• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.C. Stemann

Oprindelig forfatter HaVam Seneste forfatter Redaktionen

P.C. Stemann. Litografi i Det Kongelige Biblioteks portrætsamling.

P.C. Stemann. Litografi i Det Kongelige Biblioteks portrætsamling.

P.C. Stemann, Poul Christian Stemann, 14.4.1764-25.11.1855, dansk jurist, embedsmand og gehejmestatsminister. Stemann blev i 1789 højesteretsdommer og 1798 amtmand i Sorø, hvor han forvaltede og reformerede sit embede samt Sorø Akademi og dets gods med stor dygtighed. Samtidig medvirkede han til flere vigtige love, bl.a. om fattigforhold og skoleforhold. Frederik 6. nærede stor tillid til Stemann og udnævnte ham i 1827 til kongerigets højeste embede som præsident for Danske Kancelli, justitsminister og medlem af Gehejmestatsrådet. Den stærkt konservative Stemann var i 1830'erne og 1840'erne enevældens hovedkraft i modstanden mod den fremvoksende liberale bevægelse i pressen og i de rådgivende stænderforsamlinger, herunder skandinavismen og bondebevægelsen. Imod sig havde han A.S. Ørsteds liberale fløj i kancelliet, og i flere tilfælde underkendte domstolene hans hårde linje. Han bekæmpede også den voksende nationale separatisme i Slesvig og Holsten og støttede udstedelsen af Det Åbne Brev af 8.7.1846 om arvefølgen, men i 1847 fik spændingen mellem landsdelene samt tvivl om tronfølgerens evner ham til at tilråde den afvikling af enevælden, som Christian 8. iværksatte kort før sin død i januar 1848. Stemann blev afskediget i marts samme år, men øvede fortsat en vis indflydelse, bl.a. på sin svigersøn F.F. Tillischs sprogpolitik i Slesvig efter Treårskrigen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Vammen: P.C. Stemann i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164633