• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Collett

Oprindelig forfatter MBre Seneste forfatter Mads L.

Peter Collett, 4.7.1767-21.4.1823, dansk jurist og politisk skribent. Peter Collett var dommer i København og stærkt påvirket af Den Franske Revolutions idéer. Da han i 1797 i forbindelse med en lovprisning af ytringsfrihed skriftligt forfægtede bl.a. ateisme og folkeflertallets ret til opstand, blev han afskediget i unåde. Siden ernærede han sig som fri litterat, indtil trykkefrihedsforordningen af 1799 standsede denne virksomhed. Han fik herefter juridiske embeder i Dansk Vestindien, hvor han opholdt sig resten af livet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Bregnsbo: Peter Collett i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=58094