Peder Svave, 1496-16.3.1552, pommerskfødt luthersk adelsmand og diplomat. Svave kom i den danske konges tjeneste senest 1526. Han var tugtemester for prins Hans og to gange rektor for universitetet. Især under Frederik 1. blev Svave ofte sendt til udlandet, først for at hente støtte mod Christian 2., senere for at forhandle med de lutherske og katolske fyrster i Tyskland. Senest 1548 blev han optaget i det danske rigsråd.