• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Rosenkrantz

Oprindelig forfatter OFel Seneste forfatter Redaktionen

Niels Rosenkrantz. Efter sin udnævnelse til udenrigsminister i april 1810 fik Niels Rosenkrantz ved førstgivne lejlighed, nemlig ved Frederik 6.s fødselsdag den 28. januar 1811, tildelt Elefantordenen, som han bærer på denne udaterede akvatinte, udført af Søren Henrik Petersen (1788-1860).

Niels Rosenkrantz. Efter sin udnævnelse til udenrigsminister i april 1810 fik Niels Rosenkrantz ved førstgivne lejlighed, nemlig ved Frederik 6.s fødselsdag den 28. januar 1811, tildelt Elefantordenen, som han bærer på denne udaterede akvatinte, udført af Søren Henrik Petersen (1788-1860).

Niels Rosenkrantz, 9.9.1757-6.1.1824, dansk udenrigsminister. Efter en militær karriere gik Rosenkrantz i 1782 ind i diplomatiet og blev gesandt i Sankt Petersborg og Berlin i de turbulente år omkring 1800. Han forhandlede endvidere freden med Sverige efter den korte krig 1808-09 og benyttedes i særlige missioner til Napoleon. Rosenkrantz tilhørte, hvad samtiden kaldte "det danske parti", og blev af den tyske kreds omkring udenrigsminister Christian Bernstorff holdt borte fra topposter, men efter Bernstorffs afsked i 1810 udnævntes han til hans efterfølger. Som dybt loyal kongetjener førte han Frederik 6.s politik, der lænkede Helstaten til Frankrig. Han advarede mod dette, men blev afvist og måtte i 1814 arrangere Kielerfreden, hvorved kongen afstod Norge. Rosenkrantz fulgte Frederik 6. til Wienerkongressen, forsvarede her dygtigt den amputerede Helstats tarv og ledede derpå udenrigspolitikken i de grå efterkrigsår indtil sin død.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Feldbæk: Niels Rosenkrantz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152647