• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lutter am Barenberge

Oprindelig forfatter GELi Seneste forfatter Redaktionen

Lutter am Barenberge, lille by i Tyskland SV for Hannover; den er kendt for Slaget ved Lutter am Barenberge under Kejserkrigen, hvor den nedersaksiske kredshær under Christian 4.s ledelse 17.8.1626 led et afgørende nederlag til Den Katolske Ligas hær under Tilly. Slaget blev afgjort, da det ikke lykkedes for den kongelige hærs fodfolk at bryde igennem fjendens centrum. Ved Tillys modangreb blev kongens hær med store tab drevet på flugt og måtte trække sig tilbage til en linje langs Elben.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunner E. Lind: Lutter am Barenberge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119147