Faktaboks

Leonora Christina
Født
8. juli 1621, Frederiksborg
Død
16. marts 1698, Maribo

Leonora Christina. Fremtidsudsigterne for kongedatteren og hendes ægtefælle, Corfitz Ulfeldt, var lyse, da dette billede blev malet ca. 1643. Samme år blev Ulfeldt udnævnt til rigshofmester, landets fornemste embede. Maleri af Karel van Mander; Frederiksborgmuseet.

.

Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina var meget tæt knyttet til hinanden, selvom ægteskabet dog næppe var helt så perfekt og ukompliceret, som Leonora Christina gav indtryk af i sine selvbiografier. De var dog helt afhængige af hinanden. Ægteskabet med kongedatteren var afgørende for Ulfeldts fremragende karriere, og hans ophøjede og indflydelsesrige position var forudsætningen for, at hun kunne bevare sin position blandt rigets fornemste. Parret kom derfor til at opleve både storhed og fald i solidarisk fællesskab. Stik af Jacob Folkema fra 1746; Frederiksborgmuseet.

.

Leonora Christina var grevinde til Slesvig og Holsten, forfatter og datter af Christian 4. og Kirsten Munk. I 1630 skiltes forældrene, og samme år, altså som niårig, blev Leonora Christina forlovet med adelsmanden Corfitz Ulfeldt. Parret blev viet i 1636, og hun knyttede sig tæt til ægtefællen, hvis hurtige avancement til rigshofmester kom til at præge hendes liv, ligesom senere hans landflygtighed og dom for majestætsforbrydelse.

Leonora Christina havde ikke noget nært forhold til sine søskende, men derimod til faderen. Efter at halvbroderen Frederik 3. havde besteget tronen, blev der indledt undersøgelser af Ulfeldts embedsførelse, ligesom Leonora Christina mærkede den unge dronning, Sophie Amalies, had pga. den ringeagt, Ulfeldtparret tidligere havde vist dronningen.

Leonora Christina stod bag parrets flugt til Sverige i 1651, og under Karl Gustav-krigene gik Ulfeldt i svensk tjeneste. Da den svenske konge i 1659 anklagede ham for forræderi, førte Leonora Christina energisk forsvaret for sin sengeliggende mand.

Uvidende om sin benådning søgte Ulfeldt i 1660 i København om nåde hos den danske konge, der derefter under generalmajor Adolph Fuchs' ydmygende behandling holdt parret fængslet på Hammershus. Et flugtforsøg fra borgen mislykkedes. I slutningen af 1661 blev parret på hårde betingelser løsladt.

Under en udlandsrejse i 1662 kontaktede Ulfeldt kurfyrsten af Brandenborg og tilbød at organisere et oprør og gøre kurfyrsten til konge af Danmark. Kurfyrsten gav oplysningerne videre til Frederik 3., der indledte en menneskejagt.

Ulfeldt døde i 1664 på flugt på en båd på Rhinen ved Basel, men Leonora Christina blev allerede i 1663 anholdt i England og bragt til Danmark, hvor hun pga. sin formodede delagtighed i ægtefællens forræderi sad fængslet i Blåtårn på Københavns Slot i 22 år uden proces og dom. Først da Sophie Amalie døde i 1685, blev hun løsladt og levede sine sidste år i Maribo Kloster.

Leonora Christinas forfatterskab

Leonora Christina var intelligent, beregnende og med udprægede kunstneriske anlæg. Det viste hun fremfor alt i to store selvbiografiske skrifter, den såkaldte Franske Selvbiografi og Jammers Minde. Især det sidste har, siden det blev udgivet første gang i 1869, formet hendes eftermæle. Hun er talrige gange blevet malet og gjort til genstand for historiske romaner.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Dansk Kvindebiografisk Leksikon

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig