• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kirsten Munk

Oprindelig forfatter Scoc Seneste forfatter Redaktionen

Kirsten Munk med sine fire ældste børn, fra venstre sønnen Valdemar Christian og døtrene Anna Cathrine, Sofie Elisabeth og Leonora Christina, alle født i perioden 1618-22. Maleri fra 1623 af Jacob van Doordt; Wedellsborg.

Kirsten Munk med sine fire ældste børn, fra venstre sønnen Valdemar Christian og døtrene Anna Cathrine, Sofie Elisabeth og Leonora Christina, alle født i perioden 1618-22. Maleri fra 1623 af Jacob van Doordt; Wedellsborg.

Kirsten Munk, Kirstine Munk, 6.7.1598-19.4.1658, dansk adelskvinde og Christian 4.s hustru fra 31.12.1615, datter af Ludvig Munk (1537-1602) og Ellen Marsvin. Med Christian 4. fik Kirsten Munk tolv børn, hvoraf de otte overlevede, heriblandt Leonora Christina. Kongen beskyldte hende for 1627-28 at have været ham utro med rhingreve Otto Ludwig af Salm. Hun afviste anklagen, men forlod i 1630 hoffet, hvorpå kongen gav hende ordre til at tage ophold på de to jyske gårde Boller og Rosenvold, hvor hun i perioder sad i husarrest.

Fem af kongens og Kirsten Munks døtre blev gift med danske adelsmænd, som kongen udnævnte til medlemmer af sit medregerende rigsråd. Hans håb om, at de ville være loyale over for ham, brast, og ved hans død i 1648 sad de inde med den politiske magt og fik rigsrådet til at anerkende Kirsten Munks ægteskab. Men efter at Frederik 3. i 1651 havde frataget svigersønnerne al politisk indflydelse, nægtede rigsrådet at kende noget til giftermålet.

En myte om, at hun og Christian 4. skulle være forsonet kort før kongens død, kan ikke bekræftes og er lidet sandsynlig.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benito Scocozza: Kirsten Munk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128480