• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karl Gustav-krigene

Oprindelig forfatter GELi Seneste forfatter Redaktionen

Karl Gustav-krigene fascinerede hele Europa, ikke mindst den utrolige march over de frosne bælter. Detaljerne i dette italienske stik fra 1670 skal man tydeligt nok ikke stole på; kunstneren, Leopoldo Cesare, har ikke kendt meget mere til Danmark end stednavnene, og den svenske hær var på under 10.000 mand, så den rakte ikke fra Østjylland til Vordingborg.

Karl Gustav-krigene fascinerede hele Europa, ikke mindst den utrolige march over de frosne bælter. Detaljerne i dette italienske stik fra 1670 skal man tydeligt nok ikke stole på; kunstneren, Leopoldo Cesare, har ikke kendt meget mere til Danmark end stednavnene, og den svenske hær var på under 10.000 mand, så den rakte ikke fra Østjylland til Vordingborg.

Karl Gustav-krigene, to krige mellem Danmark og Sverige 1657-58 og 1658-60, opkaldt efter den svenske konge Karl 10. Gustav. Efter en betydelig oprustning erklærede Frederik 3. Sverige krig 1.6.1657. Hensigten var at udnytte Sveriges fastkørte krig i Polen til at genvinde tabene fra Torstenssonfejden. Den danske hær havde ingen fremgang ved Skånes grænse, men erobrede indledningsvis en del af de svenske besiddelser i Tyskland. Karl 10. Gustav afbrød imidlertid krigen i Polen og drog mod Danmark med sin hovedstyrke. I september havde overlegne svenske styrker besat den jyske halvø undtagen fæstningerne Glückstadt og Krempe ved Elben samt Frederiksodde (nuv. Fredericia). Den svenske hær stormede Frederiksodde 24.10.1657, hvor flere tusinde mand blev fanget eller faldt; den danske hærs fører, rigsmarsk Anders Bille, døde kort efter af sine sår. Krigen gik derefter i stå, idet den danske flåde hindrede en svensk overgang til Fyn. Den stærke frost i vinteren 1657-58 ændrede imidlertid billedet. Den 30.1.1658 gik den svenske hær over isen, og de danske styrker på Fyn blev slået i en træfning på Lillebælts is. Karl Gustav fortsatte med hæren over Langeland, Lolland og Falster til Sjælland, hvor krigen blev afsluttet ved Roskildefreden 26.2.1658. Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, mens Norge mistede Bohuslen og Trondheim len.

Karl Gustav-krigene. Det dansk-svenske naboskab har gennem lange perioder været anstrengt; en af de begivenheder, der nærede fjendskabet langt frem i tiden, var Karl Gustav-krigene 1657-58 og 1658-60, hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Tegningen viser søslaget ved Kronborg 29.10.1658, da den af Nederlandene udsendte hjælpeflåde besejrede den svenske. Tegningen er udført af den hollandske marinemaler Willem van de Velde, der som passager på et af de nederlandske skibe oplevede slaget på første hånd.

Karl Gustav-krigene. Det dansk-svenske naboskab har gennem lange perioder været anstrengt; en af de begivenheder, der nærede fjendskabet langt frem i tiden, var Karl Gustav-krigene 1657-58 og 1658-60, hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Tegningen viser søslaget ved Kronborg 29.10.1658, da den af Nederlandene udsendte hjælpeflåde besejrede den svenske. Tegningen er udført af den hollandske marinemaler Willem van de Velde, der som passager på et af de nederlandske skibe oplevede slaget på første hånd.

Karl 10. Gustav besluttede imidlertid at gå i krig igen for helt at erobre resten af Danmark og Norge. I august 1658 besatte han derfor Sjælland og indledte en belejring af København. Allerede i september blev den svenske hær dog trængt bort fra den jyske halvø af polske og brandenburgske tropper, som var Danmarks allierede, og i oktober slog hollænderne den svenske flåde i Øresund og bragte tropper til forstærkning af København. I Norge blev de svenske tropper drevet ud af Trøndelag i december 1658. Samtidig bragte en opstand Bornholm tilbage til Danmark, og stormen på København 10.-11. februar 1659 endte i et blodigt svensk nederlag. Bevæbnede friskarer (snaphaner) svækkede svenskernes stilling i de besatte lande. Især har skildringen af Svend Poulsen Gønge, Gøngehøvdingen, gjort de sjællandske snaphaner berømte, men der var væbnet modstand mange steder. Det lykkedes dog ikke for danskerne at få fodfæste i Skåne med støtte fra modstandskredse. Den svenske hær på Fyn blev angrebet af en dansk-polsk-brandenburgsk hær fra Jylland under Ernst Albrecht von Eberstein og en dansk-hollandsk hær fra København under Hans Schack. I slaget ved Nyborg 14.11.1659 blev svenskerne slået og tvunget til overgivelse.

dkhist-transparent_160x61 (2).gif

Læs mere om Karl Gustav-krigene:

danmarkshistorien.dk

I februar 1660 døde Karl Gustav efter kort tids sygdom, hvorefter det svenske formynderstyre meddelte, at man ønskede en afslutning på krigen. Med udgangspunkt i aftaler mellem England, Frankrig og Nederlandene (Haagerkoncerterne) tilkendtes Danmark ved Freden i København 27.5.1660 formelt Bornholm og Trondheim len, mens de skånske provinser forblev svenske.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gunner E. Lind: Karl Gustav-krigene i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104350